https://myprofile.panasonic.eu/login?lang=dk_DK&{0} /servlet/saml/logout4eu?{0} kr #.###,00 000 010 //panasonic-denmark-purchase-now.ibrandiq.com/da/Widgets/Fluid/{0} //panasonic-denmark-purchase-now.ibrandiq.com/Products/MultipleInStock/fluid/{0}

LUMIX GM5 flytter grænserne for billedkvalitet

Panasonic lancerer verdens mindste spejlløse systemkamera med udskifteligt objektiv og ’live’-søger.

København, 15 september 2014 – Panasonic lancerer i dag LUMIX DMC-GM5, den nyeste tilføjelse i Panasonics produktserie af spejlløse systemkameraer. LUMIX DMC-GM5 er elegant designet, leverer billeder i en enestående kvalitet og er udrustet med en live-søger med høj ydeevne for øget kontrol og præcision, samt et væld af kreative funktioner.

LUMIX GM5 er det perfekte valg for dig, som vil beholde din personlige stil og samtidig kunne fotografere og indspille video i høj kvalitet. Med LUMIX GM5 er du altid klædt på til at indfange det perfekte motiv, uanset hvor du befinder dig. Kameraet egner sig både til fortravlede designere og naturfotografer på ekskursion, som ganske enkelt vil kunne tage kameraet med sig overalt.

Lækkert design og udvidet funktionalitet

Mange års engagement i udviklingen af DSLM-teknikken bærer nu frugt, og har gjort det muligt for Panasonic at reducere størrelsen på kameraet og samtidig skubbe til grænserne, når det gælder billedkvalitet. LUMIX GM5 bygger videre på successen fra forgængeren LUMIX GM1, som satte en ny standard for den ultrakompakte ydeevne. LUMIX GM5 har desuden flere nye funktioner og en praktisk live-søger, som giver øget kontrol med billedsammensætningen.

Det slanke, stilrene design er kendetegnet af et magnesiumlegeret kamerahus, en tredelt drejeknap i aluminium og et greb i høj kvalitet (rødt eller sort). En ekstern flash-enhed (GN7, sort eller sølv) er også tilgængelig og passer til kameraets nye hot shoe.

En billedkvalitet, der overgår alle forventninger

LUMIX GM5 er udrustet med en stor 16 megapixel Digital Live MOS-sensor, baseret på Micro Four Thirds-standarden, som fanger detaljerne i ethvert motiv med nøjagtig farvegengivelse og hurtig billeddannelse i høj opløsning.

Med billedprocessoren Venus Engine indfanger kameraet detaljerige billeder, selv under lyssvage forhold. Resultatet bliver bløde, naturlige billeder med høj detalje-reproduktion og minimal støj. Venus Engines avancerede støjreduktionssystem identificerer al støj, uanset størrelse, og reducerer det effektivt uden at påvirke hverken struktur eller detaljer.

Den nye funktion for detaljebilledbehandling – Detail Reproduktion Filter – forstærker desuden opløsningsgrænsen og kontrasten fra medium til høje niveauer, hvilket skaber bedre klarhed ved mere lysstærke forhold.

De store billedteknologiske fremskridt gør det muligt for LUMIX GM5 at producere fantastiske videooptagelser i biografkvalitet, takket være kameraets evne til at optage Full HD (1080p) video i AVCHD Progressive eller MP4. Dolby Digital sørger for høj kvalitet i lydoptagelserne, mens Wind Cut-funktionen blokerer for baggrundsstøj fra vinden.

Bedre mobilitet og lydhørhed

Den helt store nyhed ved LUMIX GM5 er, at det er udstyret med en 1.166-dot live-søger, som tilbyder 0,92x / 0,46x-forstørrelse (der svarer til 35 mm kamera) og et synsfelt på 100%. ’Live’-søgeren giver samme farvegengivelse som LUMIX GX7 og har en AF-funktion i touch screen, der gør det muligt at bruge både ’live’- søgeren og touchscreen samtidigt. Kameraet har også øjengenkendelsesfunktion, hvor autofokus starter, lige så snart du kigger ind i søgeren. På den måde går du aldrig glip af det perfekte billede.

LUMIX GM5 store 902K-dot touch-skærm er fæstnet direkte på frontpanelet, hvilket fjerner luftlag mellem de to komponenter. Samtidig reducerer det lysreflekserne dramatisk i kameraets 3" skærm. Sammen med den højere opløsning og forbedrede farvegengivelse kan du bedre end nogensinde før se detaljerne på kameraets skærm, selv når der er høj sol udenfor.

LUMIX GM5 har en lukkertid på op til 1/16000 sekunder for et mere imponerende udtryk med højhastighedslinse. LUMIX GM5 er også kompatibel med Focus Peaking, Silent mode, Highlight/Shadow-kontrol og niveaumåler.

Førende præstationer med kompakt autofokus

LUMIX G-seriens Contrast AF-teknologi giver høj præcision, især når du bruger stor blænde. LUMIX GM5 har endda Light Speed AF, der gør det muligt at fange de hurtigste øjeblikke med forbløffende klarhed.

AF-funktionen i LUMIX GM5 overfører billeddata med op til 240 billeder per sekund, hvilket betyder, at det overgår mange digitale systemkameraer, når det gælder præcision og hastighed. Kameraet giver også mulighed for at skyde på genstande ved høj hastighed med en kapacitet på 5 billeder i sekundet i fuld opløsning, mens AF Tracking kan tage hele billedserier af bevægelige motiver med skarpt fokus på 4 frames per sekund.

Med det forbedrede Low Light AF kan brugerne fokusere på et motiv med det brancheførende -4EV selv i meget svagt lys, som fx på en gåtur i måneskin.

Ud over ansigtsgenkendelse (Face Recognition AF) findes nu også øjengenkendelse (Eye Detection AF)-funktioner, hvilket yderligere forbedrer præcisionen ved portrætfotografering.

Med Pinpoint AF kan du udvide målområdet op til fem gange ved at trykke på skærmen. Det gør det muligt for brugeren at fokusere på det nøjagtige målpunkt samtidig med, at du bevarer det fulde overblik over billedkompositionen.

Mange kreative muligheder

LUMIX GM5 har en bred vifte af kunstneriske funktioner, der gør det sjovere og mere kreativt at fotografere digitalt. Med en ny funktion, som hedder Snap Movie, kan du optage korte videoer (2/4/6/8 sek.) og derefter afspille dem som "levende billeder". En række forskellige redigeringsmuligheder, som fx muligheden for at bruge indtalt lyd, gør filmen personlig, og den kan hurtigt deles via Panasonics billed-App.


Den populære Creative Control-mode med 22 forskellige filtre er også tilbage. Parametrene for de forskellige indstillinger er justerbare, og det er nu muligt at kombinere de brugerdefinerede indstillinger og filtre til at skabe virkelig originale billeder. Nyt for LUMIX GM5 er evnen til at tage billeder med og uden filtereffekter samtidigt.

Deling og trådløs opkobling

Med WiFi er det nemt at koble kameraet til din smartphone og tablet og dele dine videoer på de sociale medier eller sende dem til venner og familie.

Med Panasonics gratis billed-app (Android og iOS), kan du fjernbetjene din LUMIX GM5 via en smartphone eller tablet. Det egner sig til tidspunkter, hvor du ikke befinder dig i nærheden af kamera og motiv. Du kan justere fokusniveau, blændeniveau, lukkertid og ISO, før du vælger at udløse, for eksempel via din tablet. Bagefter kan du se resultatet med Remote View-funktionen uden at skulle have fat i kameraet.

To nye objektiver

Som supplement til LUMIX GM5 og GM1 præsenterer Panasonic to nye objektiver.

Det nye LUMIX G VARIO 35-100mm/F4.0-5.6 ASPH./MEGA O.I.S.
(H-FS35100) med en brændvidde på 35-100 mm (modsvarer 70-200 mm på et 35 mm kamera) er det perfekte objektiv til portrætbilleder, nærbilleder med slørede baggrunde eller til at fotografere motiver på lang afstand.

Objektivet er kompakt og designet i metal og er meget let at have med sig.

Desuden er LUMIX G 14mm/F2.5 II ASPH. (H-H014A) blevet opdateret i både sort og sølv for at matche kameraets sofistikerede design.

Med en bred betragtningsvinkel og dybdeskarphed byder objektivet på en fremragende ydeevne i forskellige miljøer. Alt fra storslåede landskaber til små indendørs rum.

LUMIX DMC-GM5 vil være tilgængelig i butikkerne fra oktober.

Om Panasonic

Panasonic Corporation er blandt verdens førende virksomheder inden for udvikling og produktion af elektroniske produkter til både det private og professionelle marked samt til industrien. Virksomheden har hovedkontor i Osaka, Japan og har siden etableringen i 1918 ekspanderet globalt og driver nu over 500 konsoliderede selskaber verden over. Panasonic havde en nettoomsætning på 7,30 billioner yen (68 milliarder euro) i regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2013. Gennem udviklingen af nye, innovative produkter og services arbejder Panasonic hele tiden på at gøre livet lettere og skabe en ny og bedre verden for sine forbrugere. Læs mere på www.panasonic.net.

Panasonic Nordic dækker Sverige, Norge, Danmark og Finland og omsætter for over 1,7 milliarder DKK pr. år og har 80 ansatte. I Norden markedsføres fortrinsvis produktgrupperne audio/video, hi-fi, hvidevarer, varmepumper, husholdnings-produkter, batterier, telekommunikation, overvågning, professionelt sendeudstyr samt elektriske komponenter. Læs mere på www.panasonic.dk.