Vælg farve
Retail Sales Price: Panasonic Online Price: Køb SHOP NOW WHERE TO BUY Buy from Panasonic Where to Buy Out of Stock at Panasonic Online

Miraklet i detaljen

Miraklet i detaljen

Martin Dürr er en tysk mode- og portrætfotograf. Han begyndte at fotografere i en fremskreden alder; i de første 25 år af sin karriere arbejdede han inden for grafisk design og illustration. ‘Mine billeder er som illustrationer. Jeg er mere kunstner end fotograf. Jeg er ikke så meget en teknisk person.’ Når det er sagt, besluttede han sig for at afprøve den høje opløsningstilstand i LUMIX S1R i en række portrætoptagelser. I denne tilstand kombineres otte billeder i et enkelt billede i superhøj opløsning på 187 megapixel. ‘Resultaterne var fantastiske, der var så mange detaljer, jeg kunne zoome ind og bare fortsætte med at zoome ind. LUMIX S1R kombineret med LUMIX S PRO 50mm -objektiv giver fantastiske farver.’

Under sin opvækst var Martin ikke fremmed for fotografering. ‘Min far var ansvarlig for kameraudvikling hos AGFA. Vi havde tusinder og tusinder af lysbilleder derhjemme. Jeg var mere interesseret i at lave de billeder, jeg ville have, med kunst og illustrationer.’ Han arbejdede inden for design og illustration i 25 år. ‘Jeg har specialiseret mig i 3D design, for eksempel til computerspil. Jeg tilbragte for meget tid bag computeren og kommunikerede via telefon eller e-mail, da jeg virkelig elsker at arbejde med mennesker.’ At arbejde som fotograf har bragt denne ‘isolation’ til ophør. Han præsenterer også workshops. ‘Mens min far vidste alt om kamerateknik, deler jeg ikke hans passion for det. Heldigvis giver LUMIX-kameraer mig mulighed for at lave de billeder, jeg ser i mit hoved. Jeg startede med et DSLR, men opnåede aldrig den skarphed jeg ønskede. Da jeg lånte et GH5 af en ven, havde jeg et Heureka-øjeblik.

For første gang var billederne, som jeg havde forestillet mig, og jeg besluttede mig så at skifte. Nogle mennesker advarede imod det og sagde, at jeg ville miste kunder. Men det modsatte har vist sig at være sandt: at arbejde med LUMIX har givet mig flere kunder.’ Han ville se, om han kunne skabe endnu større filer til disse kunder. ‘De kunne gøre gavn senere, hvis virksomhederne beslutter, at de vil ændre små detaljer.’ Han besluttede sig for at se, om tilstanden med høj opløsning forbedrede hans portrætfotografering. Tilstanden med høj opløsning fungerer ved at bruge sensorskift-stabiliseringssystemet til at flytte sensoren med en halv pixels bredde i et kassemønster, indfange otte billeder i alt og kombinere dem til et ultra-detaljeret fotografi. Denne tilstand er velegnet til landskaber, stillbilleder og gengivelse af kunst ved hjælp af et stativ. Der er også en anden tilstand, som du kan bruge, hvis bevægelige motiver er i rammen.

‘Ideen var at lave tre optagelser med modeller på usædvanlige steder med fantastisk tøj. Jeg ville have masser af detaljer, som virkelig sætter tilstanden i høj opløsning på prøve, samt blæsende steder og bevægelige modeller, ved hjælp af en funktion, der ikke oprindeligt var udviklet til denne form for fotografering.’ De første optagelser fandt sted i nærheden af Gavorrano, Toscana. ‘Natascha, vores model, var iført tøj fra Nina Grundler, som har en af de største samlinger af tøj fra Renæssancen i Tyskland. Vi brugte tre steder: en meget blæsende slotsruin; et sted i selve Gavorrano; og et geotermisk område i nærheden af Gavorrano.’ Den anden optagelse var tættere på hjemmet. ‘I Berlin lavede vi en optagelse i BLUB, en forladt pool midt i byen. Swimmingpoolen er nedslidt, men det er stadigt et elsket sted for kunstnere. Der var mindre vind, men vi havde meget stærkt sollys og barske skygger. Kleos Bubble stod model: hun er designer, model, danser og fotograf og kendt i Berlin og på den globale begivenhedsscene. Vi valgte tøj, der passede perfekt til landskabet med masser af detaljer og farver.’ 

Den sidste optagelse var på biblioteket i Wiblingen-klosteret i Tyskland. ‘Klosteret har et betagende værelse med flotte farver og detaljer på søjler og bogreoler. ChiChi Bouvet var vores model, en international burlesk stjerne med unikke og enestående dragter. Dette var den grundlæggende idé for projektet: lav en optagelse i et bibliotek med bøger, der indeholder historier og beretninger om fremmede folkeslag med forskellige ritualer og påklædning.’

Han arbejdede med modeller, han allerede kendte på disse optagelser. ‘Det var virkelig vigtigt for dette projekt. Jeg var nødt til at være fortrolig med, hvordan de bevæger sig, poserer og være sikker på, at de ville være i stand til at forholde sig i ro.’ Hvad var resultaterne? ‘Selv om denne tilstand egentlig ikke var designet til portrætfotografering, er resultaterne forbløffende. Billederne har så mange detaljer, og farverne, for eksempel på huden, er vidunderlige. Det er virkelig vigtigt for en portrætfotograf. LUMIX S1R med LUMIX S PRO 50 mm-objektiv er en meget kraftig kombination, og det har vist sig at være meget værd at opdage, hvad tilstanden i høj opløsning kan gøre for min fotografering.’

Martin Dürr

Martin Dürr

Martin Dürr, som er født og opvokset i München i Tyskland, startede sin karriere som illustrator og designer, hvor han arbejdede for internationale virksomheder, indtil han begyndte på portræt- og modefotografering i begyndelsen af 2014. Baseret på sine erfaringer, udviklede han sin egen unikke fotostil, han er kendt for. Da han ikke er bundet til nogen bestemt genre, frigiver han sin kreativitet og optager i forskellige stilarter lige fra abstrakt til overdådigt landskab, altid med det formål at generere billeder, der vil forblive længe i bevidstheden hos beskueren. Ifølge Martin er en af nøglerne til succes i fotografering evnen til at etablere den rette kommunikation mellem alle deltagerne under en optagelse. Uanset hvilken “type” optagelse det drejer sig om: hvad enten det en workshop, en reklame, en privat portrætoptagelse eller en modeoptagelse med et godt hold. At tale det samme sprog i fotografering åbner et overflødighedshorn af ideer, som resulterer i billeder, der vil fascinere.

Besøg Martin Dürrs ambassadørprofil