Beklager, dette produkt er ikke tilgængeligt hos nogen af vores online-partnere.
Sorry, unexpected issue is occurred.
Please close this window and retry the purchase.
Den bedste type musik til forskellige formål
Den bedste type musik til forskellige formål
De fleste af os lytter til musik på et eller andet tidspunkt af dagen. At have lidt baggrundsstøj kan gøre os i bedre humør, eller også er det bare en velkommen adspredelse.
Du har måske bemærket, at du har tendens til at vælge forskellige typer musik, afhængig af hvad du laver, og det er der en god grund til. Studier har vist, at forskellige musikgenrer kan have forskellige psykologiske effekter.
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at vi tiltrækkes af en bestemt musikstil, alt efter hvilken opgave vi står overfor. Faktisk gennemførte vi for nylig en spørgeundersøgelse*, der afslørede markant forskellige lyttevaner på tværs af brancher. For eksempel lyttede 30 % af de adspurgte, der arbejder inden for videnskaben eller medicin, til klassisk musik, mens de arbejder, mens ikke en eneste, der arbejder inden for sikkerhedsbranchen eller retshåndhævelse, sagde det samme.
Uanset om du studerer, træner eller skaber dit seneste mesterværk, præsenterer vi her de bedste typer musik at lytte til alt efter opgaven, der skal løses.
Forøgelse af hjernens ydeevne
Hvis du har brug for at holde dit sind knivskarpt i forbindelse med en eksamen eller en kompliceret opgave, er klassisk musik vejen frem. Igennem årene har flere studier vist, at det at lytte til klassisk musik øger hjerneaktiviteten – noget der længe er blevet kaldt "Mozart-effekten." Et af disse studier fra Helsinki Universitet fandt ud af, at ved at lytte til Mozarts 20 minutter lange 'Violinkoncert nr. 3' øgedes deltagernes synaptiske funktion samt aktiviteten i de gener, der er ansvarlige for indlæring og hukommelse.
Et andet imponerende studie fra University of California fandt ud af, at det at lytte til ti minutter af 'Mozarts Sonata for to pianoer i D-dur' forbedrede deltagernes evne til at udføre rumlige opgaver, mens forskere i Frankrig opdagede, at studerende, der lyttede til en times klassisk musik under en forelæsning, præsterede væsentligt bedre, når de blev testet i den information, de have modtaget under forelæsningen, sammenlignet med dem, der hørte forelæsningen uden baggrundsmusikken.
Der er adskillige teorier om, hvorfor klassisk musik hjælper med til at forbedre hjernens ydeevne. Det kan være fordi, at denne type musik sætter os i en udvidet følelsesmæssig tilstand, eller det kan have noget at gøre med påstanden om, at klassisk musik reducerer det systoliske blodtryk. Især Mozarts værker menes at gøre brug af mønstre, der afspejler de rytmiske kredsløb i den menneskelige hjerne og derfor hjælper med til at stimulere den kognitive funktion.
Stimulering af kreativitet
Arbejder du på et maleri eller med en anden kreativ opgave? Så skulle du måske prøve med musik i højt tempo. Forskning har fundet ud af, at musik med mellem 50 og 80 takter pr. minut faktisk kan hjælpe med til at sætte skub i dine kreative evner. Spotify indledte et samarbejde med kognitive forskere med henblik på at teste denne teori og fandt ud af, at det at lytte til musik i højt tempo faktisk sætter hjernen i en alfatilstand. Hvorfor er dette vigtigt? Jamen, det betyder, at vores hjerneaktivitet nedsættes, og vi er i stand til at have mere fokus på opgaver, der kræver fantasi og intuition. Godt at vide til når du skal komme op med dine næste gode idé.
Forbedring af koncentrationen
Vi oplever ofte, at vi har brug for lidt mere fokus, både hjemme og på arbejdspladsen. Hvis du har behov for lidt ekstra hjælp til at koncentrere dig, skal du prøve at lave en playliste med lyde fra naturen. Ting som styrtende bølger og nedbør virker bedst. Gå efter beroligende og afslappende lyde snarere end noget, der kan virke distraherende. Et studie fra Rensselaer Polyteknisk Institut understøttede disse påstande. Forskerne erfarede her, at ansatte havde en bedre koncentration og var mere produktive, når de lyttede til lyde fra naturen, mens de udførte deres arbejde.
Motivation
Har du brug for et lille kick før en løbetur eller til at forberede dig mentalt før en jobsamtale? Prøv at lytte til dine yndlingssange. Forskning fra McGill University i Canada afslørede, at hvis du lytter til musik, som du er særligt glad for, fremkalder det sandsynligvis en større følelsesmæssig respons hos dig, hvilken igen hjælper med til at frigive mere dopamin. Dette kemiske stof er vigtigt for følelsen af motivation og belønning og er også med til at forbedre dit generelle humør. Universitetet fandt ud af, at deltagere, der lyttede til deres yndlingsmusik, mens de udførte forskellige opgaver, var mere effektive end dem, der ikke lyttede til yndlingsmusik.
Hjælp til hukommelsen
Når man skal vælge musik, der kan være med til at forbedre din hukommelse, kommer klassisk musik igen ind på førstepladsen. Vi har allerede nævnt 'Mozart-effekten', og det viser sig, at forskere også har opdaget en 'Vivaldi-effekt'. Et studie fra Trevecca Nazarene University satte sig for at teste denne påstand. Deltagerne fik til opgave at vende kort for at finde matchende par, samtidig med at de lyttede til enten rapmusik, klassisk musik eller sad i stilhed. Gruppen, der lyttede til klassisk musik var i stand til at fuldføre opgaven langt hurtigere end de andre, hvilket antyder, at der faktisk er en forbindelse mellem klassisk musik og korttidshukommelsen.
Få en god nattesøvn
Hvis du har brug for lidt musik til at falde ned på om aftenen, skal du vælge værker, der indeholder indiske, keltiske eller indianske strengeinstrumenter eller fløjter, der alle har vist sig at have en afslappende og beroligende effekt på sindet. Lyde fra naturen kan også fungere såvel som easy listening eller klassisk musik.
Sangen 'Weightless' af gruppen Marconi Union er dog blevet udnævnt som den ultimative stressreducerende sang. Gruppen samarbejdede faktisk med lydterapeuter, da de skrev sangen, der blev udviklet til at sænke hjerterytmen og reducere blodtrykket samt mængden af stresshormonet cortisol. Sangen er så effektiv, at forskere har advaret mod at lytte til den, mens man kører bil.
En bedre lytteoplevelse
Hvis du er ude efter at få fuld valuta for dit musikvalg, er hovedtelefoner som regel en god idé. De byder på en langt dybere oplevelse og lader dig fokusere på og nyde musikken fuldt ud uden udefrakommende forstyrrelser. Naturligvis vil hovedtelefoner af en højere kvalitet byde på en bedre lytteoplevelse, med forbedret lydkvalitet, bedre pasform og komfortable materialer og ofte flere funktioner. Hvis du ønsker at være helt omsluttet af musikken, skal du gå efter modeller med støjreduktion såsom de ægte S500W trådløse øretelefoner. Støjreducerende hovedtelefoner blev oprindeligt udviklet til, at piloter kunne bære dem på langdistanceflyvninger. De lukker eksterne lyde ude og giver dig den ultimative lytteoplevelse.
* Spørgeundersøgelse blandt 2000 britiske arbejdsaktive voksne, gennemført i marts 2020 af Panasonic UK