Elegant og fleksibelt højttalersystem til trådløs gengivelse af din favoritmusik
Det skal være nemt at spille musik i hjemmet. Du vil kunne tage din lyd med dig til det rum, du er i. Helst uden at kabler skal tilsluttes, og selvfølgelig med en virkelig god klang. Og det er netop, hvad højttalersystemet SC-NE3 handler om. I kraft af Bluetooth, AirPlay og DLNA teknologi bliver det legende let at streame din favoritmusik, uanset hvor du er i huset.
Den nye smarte Panasonic Music Streaming App, som er tilgængelig på Apple App Store eller Google Play, er en milepæl for trådløs streaming. Den fungerer sammen med enhver enhed, som understøtter streaming via Bluetooth, AirPlay og DLNA, og den styrer gengivelsen af streamet musik fra din smartphone, tablet eller computer. Glem alt om komplicerede installationer – Panasonic's app genkender ikke blot NE-systemer, men også andre enheder med understøttelse af Bluetooth, AirPlay og DLNA. Enkel installation, opkobling og betjening – du skal bare lytte og nyde!
NE3 er udstyret med kraftige 2-vejs højttalere. En superstiv og let membran af fint bambusfiber-komposit sikrer, at højttalerenheden kan bevæge sig hurtigere og gengive en mere naturlig levende lyd. Desuden bliver NE3 ved med at lyde rent, selv om du skruer et par trin op for styrken. En lille basenhed sørger for, at lyden bliver fyldig i det lave frekvensområde. Basreflekssystemet med AeroStream teknologi og buede refleksporte på bagsiden af højttaleren bidrager også til en fyldigere lyd.
NE3 er konstrueret til at være så fleksibelt som muligt og kan enten placeres frit i rummet eller vægmonteres. Det elegante og slanke design med transparent kantfinish bliver en spændende interiørdetalje i alle typer boligmiljøer. Og da du ikke behøver kabler til dine musikkilder, bliver installationen ren og diskret.
På dette website anvendes cookies for at forbedre websitet for dig som bruger. Hvis du bliver på dette website uden at ændre dine indstillinger for cookies, accepterer du, at vores cookies anvendes. Vi gemmer ingen personlige oplysninger via cookies, og oplysninger om dig som besøgende på sitet kan ikke spores af os via cookies. Hvis du vil vide mere om, hvilke cookies vi anvender, eller hvordan du kan ændre dine indstillinger, kan du gå ind på vores Cookies policy. OKSe mere