https://myprofile.panasonic.eu/login?lang=dk_DK&{0} /servlet/saml/logout4eu?{0} kr #.###,00 000 false categorybrowsepage,comparepage,wishlistpage,learncontentpage false news_article false 010 //panasonic-denmark-purchase-now.ibrandiq.com/da/Widgets/Fluid/{0} //panasonic-denmark-purchase-now.ibrandiq.com/Products/MultipleInStock/fluid/{0}

Banebrydende Toughpad til ingeniører og designere

Panasonic lancerer Toughpad 4K UT-MA6

Panasonics nye specialudviklede 20" 4K-tablet er ideel til CAD-design og 3D-simulering og er udstyret med en kraftfuld Intel ® CoreTM CPU og NVIDIA ®-grafik. Den har allerede modtaget positive anmeldelser fra CAD- og 3D-specialister fra Dassault Systèmes.

København, den 11. marts 2014 – Panasonic løfter i dag sløret for den nye Toughpad 4K UT-MA6, som er designet til ingeniører og designere. Den nye specialmodel er endnu mere kraftfuld end standardmodellen UT-MB5*, som blev lanceret i september 2013. Tablet’en er designet som en alt-i-én computer til brancher som bilindustrien, byggeri og projektering. Den understøtter fuldt ud Open GL (branchens standard) til at håndtere krævende CAD og 3D-modelleringsapplikationer.

zoom

Panasonics nye 4K-Toughpad er udstyret med:
• En kraftfuld Intel ® Core i7 vProTM-processor med en klokfrekvens på 2,1 GHz
• NVIDIA ® Quadro ®-grafik
• 16 GB RAM
• Indbygget Ethernet LAN og Mini DisplayPortTM for hurtig overførsel af store datafiler og nem tilslutning til skærme og projektorer
• 5 megapixel kamera og et 0,9 megapixel frontkamera, som gør det muligt at holde videokonferencer med kunder verden over

”Panasonics nye 4K-tablet er et kvantespring inden for it-hardware for ingeniører og designere. Med enheden kan brugerne nu fuldt ud udnytte vores 3DEXPERIENCE-platform både på arbejdspladsen og på farten," siger Vincent Merlino, High-Tech Industry Solution Experience Manager, Dassault Systèmes.

”Vores nye Toughpad leveres med en skærmkvalitet og ydeevne, som ingen andre produkter kan matche. Brugerne vil opleve en hidtil uset kreativ frihed og vil kunne præsentere deres produkter på en flot stor tablet-skærm med utrolig detaljegengivelse,” siger Jan Kaempfer, marketingdirektør, Panasonic Computer Product Solutions.

Intet er overladt til tilfældighederne

Toughpad 4K UT-MA6 tilbyder en fantastisk digital oplevelse med 4K-skærmens store detaljerigdom, som er mere end fire gange bedre end de traditionelle HD-skærme (3840 x 2560 pixels), og med et 15:10 billedformat er den ideel til visning af store billeder, A3-tegninger og multimedier. Den avancerede skærm med den høje opløsning gør zoom af tegninger krystalklare ned til den mindste detalje.

Trods den store 20"-skærm og sin robusthed er Panasonics 4K Toughpad let at tage med under armen til fx et kundebesøg. Den vejer kun 2,54 kg og har en tykkelse på blot 12,5 mm.

Enestående elektronisk touch pen fra Panasonic

Den bærbare tablet kommer med en elektronisk touch pen fra Panasonic (tilvalg), som er ekstremt følsom, og som giver en papir-lignende fornemmelse for frihåndsskitsering og afbilder håndskrift helt naturligt. Pennen kommunikerer med tablet’en via Bluetooth og med den høje præcision adskiller den sig fra andre elektroniske penne, idet den bruger infrarøde signaler til at aflæse hver enkel pixel på skærmen. Den elektronisk touch pen kan genkende og fortolke 2048 forskellige niveauer af pres, hvilket sikrer en naturtro gengivelse af tegninger og håndskrift.

Toughpad 4K UT-MB5 er fremtidssikret med pre-installeret Windows 8.1, som gør det muligt at drage fordel af operativsystemets seneste forbedringer i funktionalitet og design.

Bygget til virksomheder

Den nye Toughpad 4K byder også på alle de nødvendige egenskaber, der skal til for at gøre den praktisk anvendelig for ingeniører og designere. Den er udstyret med USB 3.0, SD card slot, hovedtelefonstik og smart card-læser. Dockingstationen (tilvalg) tilbyder Ethernet- og HDMI-tilslutning, og med Bluetooth og WLAN er forbindelsen altid sikret på farten.

Den nye Toughpad er en del af Panasonics robuste tablet-serie, den er designet i et elegant fiberglas og kan tåle fald fra 76 cm højde (på bagsiden, mens den er tændt).

For at få det meste ud af Toughpad UT-MA6 vil en bred vifte af tilbehør også være tilgængelig ved lanceringen, herunder den elektronisk Touch Pen, dockingstation, bæretaske og en monteringsplade-adapter til et VESA-ophæng.

*De vigtigste forskelle mellem specialmodellen (UT-MA6) og standardmodellen (UT-MB5) er dens CPU (CoreTM i7 vs CoreTM i5), RAM (16GB vs max. 8GB RAM) og NVIDIA® grafik (Quadro® vs GeForce®). Derudover leveres specialmodellen med indbygget LAN og mini DisplayPortTM.
** Med det traditionelle 16:9 format vil et A3 dokument kun passe 84% til skærmen.